Hvem er vi?

Stine – indehaver
EMS instruktør og frisør
Jeg glæder mig til at møde dig og give dig en fantastisk oplevelse enten igennem EMS-træningen eller i Salonen.
Med min baggrund som sportsdanser, mange år i frisørbranchen og forskellige træningsformer igennem tiden, har jeg erfaret, at vores krop er vores vigtigste værktøj og vi derfor skal passe på den. Bevægelse er vigtig både for vores fysiske sundhed, men bestemt også for vores mentale helbred.
Jeg går ikke kun op i at få din krop stærkere eller dit hår smukt, men også i dine individuelle behov. At give en god oplevelse med masser af smil og godt humør er det, du får hos mig.
EMS har ændret mit syn på træning. Især efter en meget presset periode, efter vi fik vores datters diagnose (Rett Syndrom), har det været svært for mig at komme i gang med træningen – min krop sagde fra. Men det ændrede sig, da jeg fandt EMS, som giver mig den gode energi og den effektive træning. Min krop fortæller mig hver gang, hvor meget den kan klare, uden at jeg overbelaster mine led med for meget vægt.
Jeg glæder mig til at møde dig hos Stine K i Hillerød.
Pia
EMS – Instruktør
Jeg blev uddannet EMS instruktør i november 2023. Jeg elsker at arbejde med mennesker og synes det er fantastisk at kunne levere en god oplevelse.
Som tidligere eliteidrætsudøver og ved jeg hvor hårdt og tidskrævende træning kan være. Jeg har selv en travl hverdag og har derfor fundet mig rigtig godt til rette med EMS træning, da jeg på kun 20 min med god musik og fuld power kan få trænet hele kroppen.
Det skaber en god balance i mit liv.
Derfor vil jeg rigtig gerne være med til også at gøre andre glade. Jeg elsker at kunne følge med på jeres rejse mod jeres mål, om det er genoptræning, vægttab, en stærkere krop eller efter fødselstræning.
Jeg vil gøre mit til at træningen både bliver hård, varierende, sjov og med masser af grin!
Jeg glæder mig til at møde dig hos Stine K i Hillerød.
Maria
EMS instruktør
Jeg startede med at træne EMS i 2024 og blev hurtig bidt af det. EMS er fantastisk, fordi det er en effektiv træningsmetode der er skånsom for leddene.
Hos Stine K fandt jeg det hyggeligste træningsstudie med god energi og mange smil. Det vil jeg tage med mig i min træning med jer.
Jeg elsker at arbejde med mennesker og har undervist i mange år i folkeskolen i bl. a. Idræt. Jeg har danset siden jeg var tre år gammel og har desuden dyrket yoga de sidste 15 år. Jeg glæder mig til at samarbejde med jer om jeres mål og ønsker.
Jeg glæder mig til at møde dig hos Stine K i Hillerød.
Tanja
EMS instruktør
Min rejse med EMS begyndte i 2017, da jeg første gang stiftede bekendtskab med denne innovative træningsform.
I 2024 genfandt jeg EMS træningen hos Stine, og min glæde for denne effektive og tidsbesparende træning blev genoplivet.
Jeg har i mange år dyrket en del yoga og i mine yngre dage været spinning instruktør.
EMS træning er fantastisk, fordi det er skånsomt for kroppen og aktiverer dybtliggende muskelgrupper. Herudover er det et kæmpe plus, at du kan få en effektiv træning og sved på panden på kun 20 min! Det passer perfekt ind i en travl hverdag.
Jeg glæder mig til at møde dig hos Stine K i Hillerød.
Mikkel-Emil
EMS instruktør
Jeg blev uddannet EMS-instruktør i september 2024 og har en stærk baggrund som tidligere elitesvømmer, hvor dedikation og disciplin var en naturlig del af hverdagen.
Ved siden af min rolle som EMS instruktør er jeg i gang med at uddanne mig til snedker – og trives bedst med en aktiv livsstil, hvor kroppen er i bevægelse. Derfor er EMS træning et naturligt valg for mig: simpelt, effektivt og med maksimal effekt på minimal tid.
Jeg elsker, at træningen ikke kræver tunge løft eller kompliceret udstyr – bare målrettet og effektiv styrkeopbygning, der passer ind i en travl hverdag. Jeg går op i detaljer og sikrer, at hver øvelse bliver udført korrekt, så du får mest muligt ud af din træning – både effektivt og sikkert. Hos mig er du garanteret god energi, nærvær og en træning, hvor du bliver mødt lige dér, hvor du er.
Jeg glæder mig til at møde dig hos Stine K i Hillerød.
Kontakt Stine K – EMS & Hairbyme
Har du spørgsmål?
Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden.
Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os.